At bo på kollegium er meget andet end studier og fællesspisning. På Tietgenkollegiet har vi bl.a. i kraft af arkitekturen unikke muligheder for at danne ramme om begivenheder og indslag, som dels gør livet som kollegianer mere spændende, dels er med til at positionere kollegiet som en levende del af Ørestad Nord. Ofte kommer disse begivenheder nemlig ikke kun beboerne, men også lokalområdet til gode.
Et eftertragtet venue
Tietgenkollegiets arkitektur har gjort det til et attraktivt venue for en række forskellige kulturaktiviteter.
- Copenhagen Jazz Festival – Flere år har Tietgenkollegiet dannet ramme for en række forskellige jazz-koncerter, bl.a. med bandet NUJazz og solisterne Mats Eilertsen og Søren Kjærgaard.
- DR’s Public Service Festival – Tietgenkollegiets indre gård husede i august en af den nu lukkede elektroniske musikfestivals scener.
- Ørestad Kulturdage – Tietgenkollegiet er en aktiv del af Ørestad Kulturdage, der finder sted i det tidlige efterår.
- Copenhagen X’s Arkitekturløb ’08
Kulturnatten og øvrige offentlige arrangementer
Tietgenkollegiet har tradition for at holde åbent hus på Kulturnatten. Typisk arrangeres der rundvisninger, ligesom kollegiets egen café holder åbent for gæsterne. Aktiviteter på Kulturnatten og øvrige offentlige arrangementer annonceres så vidt muligt her på siden.