Når du ansøger, har du mulighed for at angive, hvilken boligtype du foretrækker. Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige lejemål.
4 forskellige boligtyper
Tietgenkollegiet har overordnet 4 boligtyper, der adskiller sig i kraft af deres størrelser. De 4 typer kan variere med fransk, lille eller stor altan samt enkelte mindre indretningsvariationer.
Dobbeltværelser
I de 2-rums D-boliger må der bo 2 studerende. Bemærk her, at begge studerende skal opfylde alle ansøgningskrav. Bemærk ligeledes at boligerne pga. deres indretning ikke er velegnede som deleboliger for eksempelvis et vennepar.
Oversigt over lejemål
| Type | Antal rum | Areal | Leje pr. md.* | Altan |
|---|---|---|---|---|
| A 1 | 1 rum | 26 m2 | Kr. 3.019,09 | Fransk |
| A 2 | 1 rum | 26 m2 | Kr. 3.136,04 | Lille |
| A 3 | 1 rum | 26 m2 | Kr. 3.252,96 | Stor |
| B 1 | 1 rum | 29 m2 | Kr. 3.252,96 | Fransk |
| B 2 | 1 rum | 29 m2 | Kr. 3.369,91 | Lille |
| C 1 | 1 rum | 33 m2 | Kr. 3.486,85 | Fransk |
| D 1 | 2 rum | 45 m2 | Kr. 4.996,40 | Fransk |
| D 2 | 2 rum | 45 m2 | Kr. 5.113,32 | Lille |
| D 3 | 2 rum | 45 m2 | Kr. 5.230,28 | Stor |
*Bemærkninger omkring husleje:
- Ovenstående husleje-angivelser er gældende pr. 1/1 2013.
- Til de anførte huslejer skal lægges acontobetaling til individuelt forbrug af el, vand og varme, ca. kr. 400,- pr. md.
- I lejen er inkluderet gratis intern telefoni samt internet (højhastighedsforbindelse via Forskernettet).
- Lejen inkluderer ikke radio/tv-programpakker, men disse kan tilkøbes hos Stofa.
- Visse fællesfaciliteter (pt. vaskeri og print) er forbrugsafregnede. Betaling foregår over huslejen.