Hvem kan søge?

For at blive optaget på Tietgenkollegiets venteliste, skal du opfylde en række krav. Det er vigtigt, at du sørger for at sætte dig grundigt ind i nedenstående oplysninger, før du sender din ansøgning.

Krav til ansøger

Når du ansøger, skal du

  • være under 30 år på ansøgningstidspunktet
  • være optaget eller forvente optagelse på en af de adgangsgivende uddannelsesinstitutioner (se nedenfor)
  • have minimum 12 måneder tilbage af dit studium
  • have en gymnasial uddannelse.

Ovenstående krav skal overholdes, for at din ansøgning betragtes som gyldig. Bemærk dog, at du ikke er sikret et værelse, alene fordi du opfylder ovenstående krav. Alle gyldige ansøgninger behandles individuelt – læs mere herom på siden om udvælgelsesprocessen.

Adgangsgivende uddannelsesinstitutioner

Ansøger skal gå, eller forventes optaget, på en SU-berettigede bachelor- eller kandidatuddannelse som er defineret af Videnskabs- eller Kulturministeriet eller som kan sidestilles med disse.

Uddannelsesinstitutionen skal ligge i Øresundsregionen.

Bemærk, at professionsbacheloruddannelserne ikke sidestilles med bacheloruddannelserne.

Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet:

  • Københavns Universitet (KU)
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Roskilde Universitetscenter (RUC)
  • Copenhagen Business School (CBS)
  • IT-Universitetet i København (ITU)
  • Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
  • Aalborg Universitet – i København (AAU)
  • Aarhus Universitet – i København (AU)
  • Syddansk Universitet – i København (SDU)

Uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet:

  • Danmarks Biblioteksskole
  • Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Det Kongelige Danske Kunstakademi
  • Kunstakademiets Arkitektskole
  • Kunstakademiets Konservatorskole
  • Rytmisk Musikkonservatorium
  • Den Danske Scenekunstskole

Dokumentationskrav

Når du udfylder ansøgningsskemaet, skal du vedlægge følgende:

  • Dokumentation for studieaktivitet (se information nedenfor, hvis du endnu ikke har påbegyndt dit studium).
  • Eksamensbevis for gymnasial uddannelse.

Hvad hvis jeg endnu ikke er startet på mit studium?

Du kan tidligst indsende din ansøgning 4-5 måneder før studiestart. I stedet for dokumentation på studieaktivitet, skal du da vedlægge dokumentation for, at du er blevet optaget på det pågældende studium.

Hvis du endnu ikke har fået din bekræftelse, men du forventer at komme ind, kan du godt søge alligevel. I så fald skal du udfylde en erklæring om manglende studiedokumentation, som du skal uploade, når du ansøger. Korrekt dokumentation på optagelse skal eftersendes hurtigst muligt. Bemærk endvidere, at indflytning tidligst kan ske 2 måneder før studiestart.

Særlige bemærkninger

Ved indflytninger over sommerferien reserveres 20 % af de ledige værelser til personer, der påbegynder studie efter sommerferien.