Book en rundvisning

Hvis du ønsker at komme helt tæt på Tietgenkollegiet og få et indblik i arkitekturen og kollegianernes dagligdag, kan du booke en rundvisning.

Rundvisningerne henvender sig til både fagfolk og andre interesserede og de besøgende vil få mulighed for at se kollegiet både indefra og udefra. En rundvisning vil typisk være af ca. en times varighed, og vil inkludere fremvisning af indendørs fællesarealer, et køkken og et værelse. Der vil undervejs blive gjort rede for både arkitekturen (materialer, konstruktion, værelser osv.) og for livet på kollegiet.

Rundvisningerne bliver foretaget af medlemmer af kollegiets besøgsudvalg, der alle er beboere på kollegiet. Prisen for en rundvisning for en gruppe på op til 25 personer er kr. 500,- Rundvisningerne kan tilpasses efter særlige behov.

Hvis du ønsker at bestille en rundvisning, bedes du sende en email til Besøgsudvalget: visit@tietgenkollegiet.dk.

I mailen bedes du specificere, hvad tid og dato I ønsker at komme. Besøgsudvalget er ret fleksibelt med hensyn til tidspunktet, så I kan gå ud fra at det kan lade sig gøre. Herudover skal I tage stilling til om I vil betale kontant til guiden eller ved faktura. Såfremt I ønsker faktura, skal I medsende jeres faktureringsoplysninger.

Der tilbydes altid rundvisninger på dansk og engelsk. Derudover har Besøgsudvalget medlemmer der taler tysk, fransk og spansk. Det påpeges dog, at vi ikke kan garantere at rundvisningen kan foregå på et af de tre sprog, men I skal være meget velkomne til at efterspørge det.