Tietgen Festival 2022

Udgivet d. af Anja Englev

Tietgen Festival er tilbage den 13-14 maj 2022!

Endnu en gang inviteres alle venner og naboer til kollegiet ind i cirklen for at opleve Tietgenånden.

Dette år har festivalen 5 års jubilæum og samtidig markerer det andet år, hvor festivalen kan kalde sig for den største kollegie festival i Danmark med over 2000 deltagere over begge dage.

Traditionens tro er ambitionen at skabe en festival, hvor venner og naboer kan nyde kollegiet og dets unikke mulighed for kulturformidling.

Festivalen adskiller sig fra andre festivaler ved ikke bare at være endnu en fest, men ved at være en festival, der fremmer nysgerrighed, læring og kulturelle oplevelser ved siden af ​​den store fest! Festivalen er non-profit og drives udelukkende af frivillige i Tietgen Festivals bestyrelse fra kollegiet. Herudover inviteres alle beboere til at byde ind og være med til at forme festivalen ud fra festivalvisionen.

Hvis du deltager til festivalen opfordrer vi dig til at stoppe op og mærke den nærmest ubeskrivelige stemning der er i løbet af festivalen. Mærke glæden og energien i publikum, dufte kærligheden og engagementet i blandt de frivillige, lyden af euforisk musik og den helt særlige Tietgenånd blandt beboerne igennem hele weekenden.

 

Mange festivalshilser fra bestyrelsen i Tietgen Festival 2022.

Link: https://tietgenfestival.dk