Juletiden er over Tietgen, ja, den er faktisk ved at være slut. De fleste er så småt rejst hjem til familien for at holde juleferie; kollegiet kan virke meget tomt på denne tid af året. Det er i disse dage, at man kan have hele læsesalen for sig selv eller gå en hel dag uden at møde ret mange af sine naboer i køkkenet. Først om aftenen kryber de, der lige skal have overstået den sidste eksamenslæsning, ud af hullerne.
Men inden juleferien tog sin begyndelse, var der masser af julerelaterede begivenheder på kollegiet. Julen kom tidligt til Tietgen i år, og således startede vi allerede i midten af november ved at afholde den årlige julecaféaften, hvor der blev klippeklistret til den helt store guldmedalje. Administrationen havde været så søde at skaffe os et juletræ, og så blev der ellers bakset med stjernestrimler og klippet julehjerter, til saksene var rødglødende, æbleskiverne kolde og træet pyntet. Især de udvekslingsstuderende var meget begejstrede for hele klippeklister-konceptet, om end de fandt stjernestrimlerne en anelse besværlige at håndtere (og de danske julesange, der flød ud af anlægget, ganske underholdende).
I slutningen af november var der så Lystændingsfest, som er en årlig begivenhed arrangeret af beboerforeningen i Ørestad, hvor julelysene i bydelen tændes og borgmesteren holder tale, mens der inviteres inden for til hygge. En del af dagens program foregik altså på Tietgenkollegiet, og hen ad eftermiddagen blev festsalen fyldt med glade børnefamilier, som blev budt på æbleskiver og gløgg fra caféudvalget og underholdning fra et af kollegiets bands. Det var ganske hyggeligt sådan at få besøg udefra!
De fleste af kollegiets køkkener holder også julefrokost for beboerne på køkkenet, og de er ofte et højdepunkt på linje med tour de chambre. På mit køkken gjorde vi det til et heldagsarrangement, idet vi julehyggede og bagte småkager i lange baner i løbet af dagen, lavede julepynt, pyntede op og lyttede til julemusik for fulde drøn. Senere var vi fælles om at lave al maden (som der naturligvis var alt for meget af!). Og så stod den ellers på koldt bord, varmt bord, risalamande – med mandelsnyd -, pakkespil osv. På et tidspunkt sent på aftenen blev det også til en spontan tur om juletræet nede i cirklen. Her fik vi heldigvis selskab af en masse andre kollegianere, som gladelig skrålede med på ”Nu’ det jul igen” – muligvis grundet indtag af en uvis mængde snaps…
Juletiden på Tietgen er altså en særlig tid. Når eksamenspresset begynder at melde sig, som det jo gør hen mod december for de flestes vedkommende, så er det godt at have nogle små hyggestunder med en skål pebernødder og en julefilm at holde pause på – og hvor heldig er man lige, at man kan nyde disse hyggestunder med 12 søde køkken-naboer?
