Det er en af de dage, hvor den sparsomme efterårssol har bidraget til folks gode humør i løbet af dagen. Humøret er bragt med indenfor i varmen på Tietgenkollegiet.
Vi befinder os på køkken 16.3 på denne helt almindelige oktoberdag. Beboerne på køkkenet begynder at traske ind på gangene med deres skoletasker over skulderen. Ude i køkkenet samles flere og flere om det nyindkøbte fladskærms-TV, som alle 13 beboere på gangen har bidraget til. Det er netop blevet pakket ud og sat op: ”Et knaldtilbud!”, nævnes det af én, mens en anden følger op: ”Fremragende kvalitet!”. Der er fortsat ingen, der fjerner øjnene fra det skinnende nye 48 tommer. Endnu en gang tages stemningen til nye højder, da en beboer af køkkenet træder ind i rummet med overskydende kage fra Tietgens bageudvalg.
Omtrent otte mand sidder vi nu i køkkenet og hygger omkring en fragilitekage, der vistnok har fået lidt rigeligt smør. 375 gram fik vi af vide – brødrene Price ville være stolte! Duften af nybrygget kaffe melder sig, og vores belgiske udvekslingsstudent er nu efter lidt forfriskninger klar til at gå i gang med lektielæsningen. Han behøver ikke spørge, om der er nogen andre, der vil med i fællesrummet, hvor vi plejer at læse lektier, de støder som regel til senere.
Smagen af smør har knapt nok forladt vores tunger, men det er ved at være tid til aftensmad. Nogle af køkkenfællerne er smuttet i Netto, mens en anden er gået i gang med at lave wok. Hver dag uden undtagelse bliver den samme joke fyret af på køkken 16.3: ”Næh, laver du også mad til mig i dag?”, efterfulgt af et kækt grin. Et håbende spørgsmål pakket ind i en uskyldig joke lader dog af og til at virke. Det hænder da også, at vi er flere, der laver mad sammen ud over den ugentlige fællesmiddag. Det er en oplagt måde at spare penge på, og så er det jo virkelig hyggeligt!
Det er bare en ganske almindelig hverdag på Tietgen, men alligevel er der noget ganske særligt over den.
Den tror jeg vi lader stå lidt 
.
