Det er en af de lørdag eftermiddage på køkken 12.1, hvor noget hemmeligt og forventningsfuldt ligger i luften. I løbet af dagen observerer køkkenets beboere hinanden grundigt og forsøger på samme tid at undgå at afsløre sig selv. Nogen kommer hjem med en pakke hø under armen og forsvinder hurtigt ind på værelset. En udvekslingsstuderende lister hen ad gangen med 10 meter reb. Nogen snubber en blender og en ananas fra køkkenet og forsvinder igen.
Der er en grund til listefødderne og fremkomsten af sære objekter. Alle er nemlig i fuld gang med at gøre sig klar til den længe ventede tour de chambres: Festen som bevæger sig ind på hvert enkelt værelse – hver med deres eget fantasifulde og obskure tema. Værelser forvandles for en enkelt aften til alt fra hestestalde til Joe and the Juice-butikker, og der skal prøves kræfter med musikquiz, efterforskning af ”mord” og skotsk tovtrækning. Ingen ved hvad der skal ske, før døren åbnes.
Tour de Chambres er et typisk festkoncept på mange danske kollegier. Det specielle består ikke i idéen om, at hvert værelse skiftes til at holde hver sin lille fest i løbet af aftenen. Det overraskende og uortodokse opstår ved beboernes valg af temaer og lege. På køkken 12.1 var den folkekære Amin Jensen (imiteret til perfektion) eksempelvis troppet op for at byde velkommen til en omgang Hit med sangen. Og den mystiske ”Peanut Butter Jesus” bød på en slurk af sit blod (rødvin) og en bid af sit kød (peanut butter sandwiches) på værelset for derefter at udfordre til ”the peanut butter gospel challenge” – der blev klappet, (skøn!)sunget og råbt AMEN! i lovprisning af den bizarre jordnøddefrelser. Alt kan ske, og alt sker. Og hvor tit får man i øvrigt muligheden for i bedste Paradise Hotel-stil at afgive stemmer på kollegiets drenge eller ride ned ad gangen på ryggen af naboen med et æble i munden?
En tour de chambres er noget af det, der er med til at binde et kollegiekøkken sammen. I lang tid efter vil der blive snakket om sære kostumer og vanvittige temaer til fællesmiddagene. Og tømmermænd plejes selvfølgelig altid bedst kollektivt. Også Amin Jensens.
