I England har universiteterne i Cambridge og Oxford deres prestigefulde kapløb til båds på Themsen, og i København kæmper KU og ITU hver sommer om herredømmet over Emil Holms Kanal i en lignende – om end noget mindre – turnering. G.A. Hagemanns Kollegium og Nordisk Kollegium på Østerbro er ærkerivaler gennem mange år, og den årlige styrkeprøve i tovtrækning på Kastellet manifesterer, hvilket af kollegierne der fortjener titlen ”bedst”. På Egmont sætter køkkenerne en ære i at blive kåret som dem, der kan arrangere den bedste torsdagsbar.
Ja, der er få ting, studerende og kollegianere elsker mere end at konkurrere mod og udfordre hinanden.
Her på Tietgenkollegiet er vi ingen undtagelse. Faktisk bruger vi snart sagt enhver lejlighed til at få lov til at bevise, hvor meget hurtigere, bedre, klogere, mere kreativ eller spidsfindig vi hver især er end vores medkollegianere, og de fleste af de sociale begivenheder og traditioner, vi har på tværs af køkkenerne, har et element af konkurrence i sig.
Naturligvis er der intet som kollegiefodboldturneringen – som Tietgen nu har vundet tre gange i træk – der kan få os til at stå sammen i dysten mod Otto Mønsted og de andre rivaler. Men de helt store konkurrencer, der for alvor kan skabe kærlig splid og misundelse køkkenerne på vores eget kollegium imellem, er Tietgen Olympics og Tietgen Boatrace. Her bliver der kæmpet på styrke, udholdenhed og teknik til allersidste blodsdråbe, fordi den største præmie er at vinde håneretten og trofæet, der det næste år kan trone i vinduet til skue for de 29 taberkøkkener – hvis altså man formår at forhindre sine ærkefjender i at snuppe trofæet en sen nattetime…
Mere stille og roligt går det for sig resten af året, hvor de konkurrenceglade kollegianere eksempelvis dyster i at bage årets flotteste og bedste kager til Tietgenkollegiets fødselsdag i maj, kæmper på klogskab og vid ved pubquizzer og Bezzerwizzer-turneringer, konkurrerer i at være bedst til bordtennis eller bordfodbold til sportscaféaften – eller, som det skete denne sommer, svinger skuresvamp og fejekost i kampen om at blive kåret som kollegiets reneste køkken. Og så er der naturligvis alle festerne, hvor det er en ære at være den, der finder på det sjoveste, mest kreative eller bedst udførte tema. På Tietgen sætter kun fantasien grænser for, hvad man kan være bedst til – også selvom talentet kun rækker til at være dem, der succesfuldt kan bortføre nabokøkkenets girafmaskot.
Denne weekend fødtes så endnu en tradition, der udspringer af tietgenbeboernes forkærlighed for at konkurrere – og for at drikke øl, for den er der skam også: Tietgen Ølympics, en Oktoberfest-inspireret og noget mindre konkurrencepræget udgave af forårets hæderkronede olympiske kollegielege. På trods af en smule gråvejr og det faktum, at denne lørdag eftermiddag velsagtens kunne bruges på at lade fornuftigt op til aftenens Oktoberfest på kollegiet, var vi en god portion kollegianere, der mødte op i cirklen klar til kamp – og de allermodigste iført oktober måneds obligatoriske Heidi-kostume.
I to timer guidede de kyndige folk fra Sportsudvalget os gennem discipliner som ølskydebane, forhindringsløb og koneløb, og selvom vi ikke alle sammen kunne ende eftermiddagen øverst på sejrsskamlen, så gør det ikke noget. På Tietgen gælder nemlig den gamle kliché: Det handler ikke om at vinde, men om at være med. Man kan nemlig være sikker på, at man, uanset hvad, som minimum vinder sig en hel masse grin og et par nye venner.
Og sådan nogle er altid rare at have, når aftenen har kollegiefest på programmet.
Foto: Magnus Heide Andreasen
