Klokken er 6.45, da mit vækkeur ringer denne tirsdag i april. Jeg plejer sjældent at stå så tidligt op, men i dag er særlig. Da jeg kommer ud i køkkenet lidt efter, er et par fra mit køkken i gang med at tage hjemmebagte boller ud af ovnen, varme kakao, lave kaffe og dække bord – det skiftes vi til på dage som denne. Flere støder til med søvn i øjnene og stadig iført natbukser, mens duften af hjemmebag breder sig på gangen.
Det er ikke hver dag, at vi disker op med fælles morgenmad som denne; men i dag har Anders fødselsdag, og det skal fejres. Da alle er samlet – på nær Anders, naturligvis – tager vi alle et flag i hånden og går ned til hans dør. Én banker på, mens resten klargør sangstemmerne. Jo, der skal synges. Da der åbnes, bryder vi alle ud i ”I dag er det Anders fødselsdag, hurra, hurra, hurra”, mens de udvekslingsstuderende forsøger at mime med så godt de kan. Fødselaren ser noget betuttet ud over al opmærksomheden, men ikke overrasket – han vidste godt, at vi ville komme. Fødselsdage er nemlig noget helt særligt her på Tietgen, og morgenfejringen er en fast tradition på mit og de fleste andre køkkener.
Da jeg selv havde fødselsdag i vinters, var jeg stadig forholdsvis ”ny” og havde ikke prøvet at have fødselsdag på kollegiet før. Tanker fløj igennem mit hoved hele natten, og jeg lå næsten søvnløs som et lille barn, der glæder sig til at blive vækket med morgenmad på sengen af sine forældre. ”Hvad nu, hvis de glemmer mig?” ”ved de overhovedet, at jeg har fødselsdag i dag?” ”mon de alle har for travlt med eksamenslæsningen til at fejre mig?”. Sandheden er, at man på et kollegiekøkken knytter et bånd til hinanden, som næsten er familiært, og selvfølgelig glemte de mig ikke. Og selvom jeg udmærket godt vidste, at jeg ville blive vækket med banken, flag, sang, boller og kakao, fordi jeg havde været med til at fejre andre før det, så blev jeg alligevel fyldt af en lettelse og glæde over at være havnet på køkken med netop disse 12 mennesker, som tog sig tid og besvær til at fejre mig.
Tilbage ved morgenbordet den morgen i april er der en glad og ophøjet stemning i køkkenet. Fødselsdagen er en fin måde at samles på, før dagen går i gang, og man kan lige nå at blive opdateret på, om de andre og især fødselaren skal noget spændende den dag. Den daglige kommen hinanden ved kan nemlig godt smutte i hverdagens trummerum. Da boller og kakao er fortæret, smutter folk videre for at tage fat på dagens gøremål. Nogle skal direkte på arbejde eller i skole, mens andre går tilbage i seng. Klokken er trods alt kun 7.30.