Det frivillige kollegieliv

Udgivet d. af Helene Scott-Fordsmand

Der er meget at lave på sådan et kollegium, og der er mange mennesker i gang  året rundt med at afholde fester og caféer, vedligeholde træningsrum og cykelrum, byde velkommen til nye beboere og meget andet. Én gang om året belønnes alt dette arbejde med en fest for alle kollegiets frivillige, der leges og spises, danses og drikkes, alle er klædt ud i overensstemmelse med hold-temaer og både lege og lokaler er holdt i temaet. Alt i alt en fantastisk fest, der dog også kræver en grunddig omgang oprydning!

Klokken er 10.55 søndag formiddag, og med kun 5 timers søvn og dansetrætte ben føles det som en tung tjans at skulle ud af sengen og ned i kollegiets festsal for at biddrage sin del med rengøringen og oprydningen. Heldigvis skinner solen og der er lovning på fælles morgenmad for alle opryddere, når arbejdet er overstået. Til denne frivillig-fest har der været et væld af chokolade-guldmønter, så der skal knofedt til, for at fjerne det smelterede chokolade og den udtrådte stanniol fra dansegulvet. Flere får sig i løbet af oprydningen en lille pause, hvor ny energi optages fra solen, henslængt på træværket i kollegiets midte. Festen har været rundt omkring i huset på løb om aftenen, så en del af oprydningen spredes ud, og med tømmermænd er der størst konkurrence om de monotone tanketomme arbejdsopgaver; det forkromede overblik er kun nogle få skarpe hoveder til gode. Efter to timers arbejde og en hel del indtaget vand og cola er baconen klar og borde lines op under solen i cirklen. Trods tømmermænd er stemningen nu næsten opløftet og folk smiler og griner fjollet over de første forårsstråler, der varmer nok til at smide jakken. Selv fra bygningens mange køkkener titter hoveder frem, for at byde foråret velkommen. Der er lavet toast i massevis og fuglene synger. Et par drenge henter en sofa ned og livet er skønt. Selv med oprydning og tømmermænd føles det fantastisk at være en del af et engegeret kollegium.