Tietgenkollegiet har brug for din hjælp

Udgivet d. af Anja Englev

Tietgenkollegiet søger 101 aktive støtter!

Tietgen har brug for din hjælp.

Tietgen er måske Danmarks mest tillokkende kollegium. En fantastisk bygning, der både elegant og effektivt skaber fantastiske fysiske rammer for et godt studieliv – sammen med masser af unge fra mange forskellige studieretninger. Og skaber vigtige venskaber for resten af livet.

Bygningen er i en klasse for sig. Arkitektonisk og funktionelt. Men derfor skal vi også passe på den og fremtidssikre den. Det er ikke billigt.

En af måderne, vi som kollegium kan skabe lidt luft i økonomien og fortsætte vores arbejde med at give mange studerende virkelig gode vilkår under studietiden, er ved at få andel i den statslige momskompensation.

For at komme i betragtning skal vi modtage mindst 101 donationer af minimum 200 kr. pr. donation. De 200 kr. er fradragsberettiget, så nettobeløbet er ca. 120 kr.

Hvis du vil hjælpe Tietgen, kan du med 200 kr. gøre en vigtig forskel.

Støtten skal gives uden betingelser. Så vi lover ikke andet, end at vi vil bruge den momskompensation, vi forhåbentlig modtager, bedst muligt til gavn for livet på kollegiet.

Det er ikke nødvendigt at betale et større beløb end 200 kr. Vi sørger for at indberette til SKAT, når du giver os et cpr.-nummer.

Mange hilsner

Henrik Tvarnø

Efor

Jeg vil gerne hjælpe Tietgenkollegiet