Kulturnat 2012

Udgivet d. af Anja Englev

Den 12. oktober slår vi porte og døre op på vores spektakulære kollegium. Vi byder i anledningen af kulturnatten dig og dine venner, kæreste og/eller familie indenfor!

Her vil I opleve den unikke kollegiumstemning på tætteste hold:

-Følg med vores passionerede guider rundt i bygningen og oplev både værelserne, følleskøkkenerne og de mange andre inspirerende fællesarealer. I bestemmer selv om turen skal være centreret omkring det sociale kollegianerliv eller den prisvindende arkitektur. 

-Vi serverer naturligvis øl, kaffe/the, kage og andre lækkerier til studiepriser i vores prægtige festsal. Her vil der også være livemusik samt en udstilling der giver et indblik i Tietgenkollegiets travle historie.

Vi glæder os til at se jer her på Tietgen til en begivenhedsrig kulturnat!

Læs mere på Kulturnatten

Mange varme hilsner

Beboerne på Tietgenkollegiet