Bygningen
Den runde bygning i syv etager er formgivet af tegnestuen Lundgård & Tranberg, hvis kongstanke var at bruge cirkelformen til at skabe fællesskab. Med alle køkkener og fællesrum placeret på indersiden af cirklen kan beboerne på tværs af det tilplantede gårdareal følge med i livet på de andre køkkener. Hvem holder fest? Hvem har fællesmiddag? Hvem kryber sammen i sofaen og ser film? Skulle man aflægge dem et besøg? Omvendt har alle mennesker brug for privatliv. Derfor er alle værelser placeret i den runde bygnings ydersiden væk fra pulsen i fællesskabet og ud mod verden omkring kollegiet. Her kan man være sig selv.
ARKITEKTUREN
Tietgenkollegiet er selv i dag, over to årtier efter opførelsen, en unik bygning, der arkitektonisk adskiller sig markant fra andre kollegiebygninger i København. Tietgenkollegiet ligner ikke noget andet og har af gode grunde vundet international anerkendelse for sit formgivningsmæssige særpræg, der styrker både det sociale liv på kollegiegangene og den enkelte beboers behov for privatliv.
MATERIALER
Foruden den cirkulære form er Tietgenkollegiets arkitektur også iøjnefaldende, hvad angår materialevalget. På ydersiden er kollegiets facade beklædt med det kobberlignende materiale tombak og egetræ. De indendørs arealer præges af glat, rå beton, væggene er beklædt med birkefinér, gulvene med magnesit.
INDRETNING OG UDSMYKNING
De rå, naturlige materialer kontrasteres af kollegiets udsmykning, der er skabt af kunstnerne Mathilde Aggebo og Julie Henriksen. På boliggangene er de finérklædte vægge dekoreret med trykte mønstre, der varierer fra gang til gang så hver enkelt køkkengang har sit eget unikke præg. Unikt er også kollegiets farverige vaskeri, hvis farveskala går igen i blandt andet stole, postkasser og gardiner på hele kollegiet.
EN VISIONÆR BYGHERRE
Tietgenkollegiet er en gave fra Nordea-fonden, der omkring årtusindeskiftet besluttede, at de ville opføre “fremtidens kollegium”. Tietgenkollegiet skulle være noget særligt, et markant og visionært byggeri målrettet mod fællesskabet og møder mellem mennesker. Og sådan blev det.
Hvorfor hedder kollegiet 'tietgen'?
Kollegiet er opkaldt efter den danske finans- og industrimand Carl Frederik Tietgen (1820-1901).
C.F. Tietgen var en markant og indflydelsesrig skikkelser i dansk erhvervsliv i det 19. århundrede. Han spillede en afgørende rolle i industrialiseringen af Danmark ved at grundlægge eller stå bag en lang række store virksomheder, herunder Privatbanken, B&W, DFDS og Telefon- og Telegrafselskabet.
Kollegiet er opført af Nordea-fonden, som ønskede at skabe “fremtidens kollegium”. Da Tietgen var en central figur i oprettelsen af Privatbanken (en af forløberne for Nordea), var navnet en påmindelse om denne bankhistoriske arv.
Kollegiet blev skabt som en gave til unge studerende med fokus på fællesskab og visionær arkitektur, hvilket matcher billedet af Tietgen som en innovativ og fremadskuende pioner.
Kort sagt er Tietgenkollegiet opkaldt efter en af Danmarks store iværksættere for at minde om hans betydning for det danske samfund og hans forbindelse til bygherren (Nordea-fonden).
