Ansøg og bliv beboer

Drømmer du om Tietgenkollegiet? Sådan kommer du i gang

Hvis du kan se dig selv i et sprudlende kollegieliv levet i fantastiske arkitektoniske rammer og med vægt på fællesskabet, så er Tietgenkollegiet et oplagt valg. Men før du sender en ansøgning, anbefaler vi, at du sætter dig ind i en række forhold. Du kan med fordel læse om de forskellige boligtyper, fællesskabet som du bliver en del af såvel som de formelle og praktiske forhold i forbindelse med ansøgningsproceduren.

Ansøgning 2025

Nyt om Ansøgningsrunden

DSC00480
Oversigt over lejemål
Type Værelser Størrelse Husleje pr. måned* Altan
A 1 1 værelse 26 m² DKK 3.934,37 Fransk altan
A 2 1 værelse 26 m² DKK 4.086,75 Lille altan
A 3 1 værelse 26 m² DKK 4.239,14 Stor altan
B 1 1 værelse 29 m² DKK 4.239,14 Fransk altan
B 2 1 værelse 29 m² DKK 4.391,52 Lille altan
C 1 1 værelse 33 m² DKK 4.543,90 Fransk altan
D 1 2 værelser 45 m² DKK 6.511,09 Fransk altan
D 2 2 værelser 45 m² DKK 6.663,46 Lille altan
D 3 2 værelser 45 m² DKK 6.815,88 Stor altan
*Bemærkninger vedrørende husleje:

Fire gange årligt. I 2025 er ansøgningsfristerne:
1) 23. – 29. januar,
2) 9. – 15. april,
3) 30. juli – 6. august,
4) 22. – 28. oktober.
Bemærk, at man tidligst kan søge fem måneder før studiestart.

Du er under 30 år
Du er optaget på (eller forventer optagelse på) en adgangsgivende uddannelsesinstitution, på en SU-berettiget bachelor- eller kandidatuddannelse. (Bemærk at professionsbachelor ikke sidestilles med bacheloruddannelserne)
Der er minimum 12 måneder tilbage af dit studie
Du har en gymnasial uddannelse. 

Uddannelsesinstitutioner der giver adgang til at søge Tietgen Kollegiet:
Uddannelsesinstitutionen skal ligge i Øresundsregionen.

 

Københavns Universitet (KU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Roskilde Universitetscenter (RUC)
Copenhagen Business School (CBS)
IT-Universitetet i København (ITU)
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
Aalborg Universitet – i København (AAU)
Aarhus Universitet – i København (AU)
Syddansk Universitet – i København (SDU)
Danmarks Biblioteksskole
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiets Arkitektskole
Kunstakademiets Konservatorskole
Rytmisk Musikkonservatorium
Den Danske Scenekunstskole

Du kan tidligst ansøge 4-5 måneder før studiestart. Vedlæg dokumentation for, at du er blevet optaget på det pågældende studium.

Hvis du endnu ikke har fået din bekræftelse, men du forventer at komme ind, kan du søge alligevel. I så fald skal du udfylde en erklæring om manglende studiedokumentation, som du skal uploade, når du ansøger. Korrekt dokumentation på optagelse skal eftersendes hurtigst muligt. Bemærk desuden, at indflytning tidligst kan ske 2 måneder før studiestart.

Alle ansøgninger vurderes af Tietgens indstillingsudvalg (ISU).

ISU repræsenterer beboerne på kollegiet, og har ansvar for at optage ansvarsfulde, engagerede og sociale studerende, der kan understøtte et attraktivt bo- og studiemiljø på Tietgen kollegiet. ISU består af seks beboerrepræsentanter samt en repræsentant fra administrationen eller bestyrelsen. De seks beboerrepræsentanter vælges demokratisk af de øvrige kollegiebeboere en gang årligt.

I vurderingen af ansøgningerne lægges der afgørende vægt på ansøgerens motivation til at bo på Tietgen Kollegiet. Målet er at finde de ansøgere, som man mener passer ind i det eksisterende kollegieliv, og som kan bidrage til forsat at gøre Tietgen til et trygt og engagerende sted at bo.

ISU vurderer desuden ud fra Tietgen kollegiets princip om diversitet, og ønsker derfor at samle en bred beboergruppe, hvad angår køn, studie, kultur, interessefelt ol. i hver ansøgerrunde.  

Husk, at din ansøgning læses og vurderes af jævnaldrende potentielle naboer og venner. Hold tonen uformel og mød os i øjenhøjde.

Vi er på jagt efter dem der kan blive gode naboer, dem der vil fællesskabet og forstår, hvor vigtigt det er på Tietgen.

Gode råd:

Skriv kun én side!
Et par billeder giver din ansøgning mere personlighed og os et indblik i, hvem du er.
Beskriv dig selv med handlinger, ikke kun ord.
Vi ved godt, at arkitekturen er smuk og faciliteterne gode. Det behøver du ikke bruge tid på at skrive om.
Vær ærlig.
Hold fokus på hvad du kan bidrage med, i stedet for hvad du kan få ud af det.
Kom gerne med eksempler på konkrete aktiviteter, idéer og initiativer, som du kunne tænke dig at bidrage til som kollegiebeboer.

Inspiration til at kickstarte ansøgningen

  • Hvad laver du i din fritid?
  • Hvad lavede du i dit sabbatår?
  • Hvad brænder du for?
  • Hvorfor studerer du det, du gør?
  • Zoom gerne ind på noget konkret, en anekdote, noget der har formet dig osv.

Husk: Medlemmerne af ISU er omfattet af tavshedspligt. De må derfor ikke videreformidle information om ansøgere/ansøgningerne til de øvrige beboere. ISU­‐medlemmer med personligt forhold til ansøgere betragtes som inhabile, og udgår af bedømmelsen af den pågældende ansøger.

 

Husk: Hvis du ikke kom ind, så søg igen! Giv det et, to eller flere skud, men vi foretrækker, at du ikke genbrugte den samme ansøgning.

 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Fra ansøgningsfristen går der cirka en måned før du modtager svar fra os.

Hvis du bliver optaget på Tietgen, bliver du sat på vores venteliste. Den er heldigvis ikke så lang, så vi forventer at kunne tilbyde dig en bolig efter 3-6 måneder.

Fordeling af værelser til ansøgerne på ventelisten sker efter princippet om den størst mulige diversitet på de forskellige køkkener. Man stræber derfor efter at sikre en fordeling af køn, uddannelse m.v. på køkkenerne.

P-kælder: På indflytningsdagen kan du få åbnet dit adgangskort til parkeringskælderen, så er det nemmere at få dine møbler ind. Henvend dig i administrationen for at få låst dit kort op, eller send en mail med dit navn og kortnummer til info@tietgenkollegiet.dk.

Ingen biler på kollegiegrunden: Det er ikke tilladt for bilister at køre ind i kollegiets indre gård eller på arealer omkring kollegiet – heller ikke i forbindelse med indflytning.

Mere info: Du kan finde mere information i den indflytningsguide, som du har fået i forbindelse med din lejekontrakt.

Så længe man er studieaktiv, dog maksimalt i fem år, eller seks år hvis man læser et studie, der er nomeret til seks år, og er flyttet ind samtidig med studiestart.

Du skal opfylde og dokumentere samme studiekrav, som hvis du ansøger om værelse. Man kan maksimalt fremleje et værelse i én periode på 6 måneder. Som fremlejer skal du indtræde i de øvrige kollegianeres forpligtelser og rettigheder, herunder reglementerne i det pågældende køkken.

Al fremleje formidles af Tietgens administration. Lejeudgiften er identisk med huslejen for det pågældende værelse. Fremleje udenom administrationen er ulovlig, og medfører ophævelse af lejemålet.

Efter fremlejens udløb kan du ansøge om bolig på normal vis som alle andre ansøgere.

Ønsker du som beboer på Tietgen at fremleje din bolig i forbindelse med studieophold i udlandet, kan du finde informationer på Heynabo om gældende regler og hvordan du gør.

Vil du være en del af kollegiet?

ANSØG OG BLIV BEBOER